Team Rynkebys hovedsponsor Rynkeby Foods A/S dækker projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at 100 procent af de indsamlede midler går videre til børnecancerorganisationer i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge og Færøerne.
I 2015 havde Team Rynkeby desuden ikke færre end 5.500 sponsorer, som bidrog med enten penge eller naturalier (biler, brændstof, mad, drikkevarer m.v.) til projektet. Godt 48 mio. DKK blev samlet ind til kampen mod børnekræft – heraf gik de 32,8 mio. DKK til Børnecancerfonden i Danmark.